Digitalt

Vi har lavet digitale løsninger til nettet siden midten af 90’erne. I starten var det primært hjemmesider, men i takt med medieudviklingen og den stigende efterspørgsel på digitale løsninger er vores arbejdsfelt og kompetencer eksploderet. I dag laver vi et bredt udvalg af dialog-løsninger og massekommunikative løsninger, der kan integreres på kryds og tværs eller benyttes som selvstændige elementer. De seneste års store interesse for apps har betydet, at udvikling af apps til mobiler og tablets er blevet en af vores spidskompetencer. Vi implementerer også webdesign i content management systemer, så det er nemt at vedligeholde hjemmesider, og udvikler dynamiske iPad-præsentationer, der ligner en million.


Mobilen

De sidste år har der været en eksplosiv efterspørgsel på mobil-hjemmesider og apps – og med god grund. Det kan nemlig være en rigtig god ide at bruge mobilhjemmesider og apps til at sætte spotlight på sin virksomhed. Mobilen er det mest udbredte medie i både Danmark og udlandet, og også tablets er populære. Giv din målgruppe adgang til dine mobilfeatures via et link, en sms eller e-mail. Eller gør din virksomheds trykte kommunikation interaktiv. Med en stregkode i din annonce, direct mail eller brochure giver du målgruppen mulighed for at reagere omgående på din henvendelse. De scanner bare stregkoden med mobilen, hvorefter de får adgang til din virksomheds mobilhjemmeside eller app – uanset hvor de er.

Brug dit brand

Du har et hav af muligheder for at skabe effektive mobilhjemmesider

og apps med basis i din virksomheds brand. Med komprimerede profilbrochurer, dynamiske produktfoldere og interaktive visitkort, der opretter dig og dine kolleger som kontaktpersoner i mobilbrugernes adressebøger, kommer din virksomhed i fokus. Og med miniundersøgelser, konkurrencer og tilbud om materialebestilling, servicetilmelding og meget mere knytter du brugerne tæt til din virksomhed. Vi kan integrere alt fra billeder til grafik, film, animationer, spil, gps og motion features. Lige meget hvordan din løsning ender med at se ud, sørger vi for, at den fungerer på alle mobiler og tablets.


Trykt

Trykte løsninger er vores ældste håndværk. Og et håndværk, det er det. Modsat de digitale medier, som i princippet giver os uanede udfoldelsesmuligheder, må vi arbejde mere stramt med papirmediet. Pladsen er ofte begrænset, kommunikationen er traditionelt envejs, og løsningerne må mange gange se sig slået af de mere larmende kommunikationsformer i kampen om opmærksomhed. Men trykt materiale har også sine fordele. For eksempel i sammenligning med tv-reklamen. Du kan vise alle din virksomheds produkter samtidig eller forklare komplekse løsninger mere grundigt. Du kan også ramme det segment, der ikke er aktivt på nettet. Og så kan du kombinere trykte og digitale medier og opnå en gunstig effekt.

Vi arbejder med to medier: digitale og trykte. Afhængigt

af din virksomheds målsætning, budget og målgruppe

kan vi tage flere medier og kanaler i brug, eller vælge en enkelt kanal at kommunikere igennem i det mest velegnede medie.

Medier

OM VISCOM     MEDIER     CASES     KONTAKTOm_viscom.htmlCases.htmlKontakt.htmlshapeimage_2_link_0shapeimage_2_link_1shapeimage_2_link_2shapeimage_2_link_3

Bispevej 4A

2400 København NV

Tlf: 33 25 01 11

viscom@viscom.dk